INSS > Bibliotek > Nordisk samling > Systematik
Kort beskrivelse af Nordisk Samlings systematik
Følgende citat er hentet fra Fortegnelse over Det Filologisk-historiske Laboratoriums Bogsamling, København, 1900.
”Indenfor de enkelte fag er ordningen i det hele den, at først kommer Bibliografi og Encyklopædi, Tidsskrifter og samlede Afhandlinger, derefter Sprog, Grammatik og Metrik, endelig Historie, Topografi, Samfundsforhold og Aandsliv; hertil slutter sig så Texterne, sammen med hvilke der også anføres Skrifter, som omhandler de enkelte Forfattere og Skrifter.”
I grove træk er Nordisk Samling stadig inddelt på denne måde.
Samlingen inddeles i grupper efter nedenstående system
Hovedopdeling:
Nordisk
Oldnordisk
Dansk
Svensk
Norsk
Færøsk
Islandsk
Disse grupper underinddeles yderligere som følger:
1a: Bibliografier (Nationalbibliografier)
1b: Fagbibliografier (Nord 1b: Encyklopædier)
1c: Tidsskrifter. Bogvæsen. Palæografi. Skrift (Nord 1c: Tidsskrifter
1d: Blandede skrifter
2a: Ordbøger
2b: Sprogvidenskab
3a: Studieteknik
3b: Religion. Mytologi
3c: Filosofi. Videnskabsteori
3d: Samfundsteori
3f: Massekommunikation. Medievæsen
3g: Offentlighedsteori
3h: Pressevæsen
3i: Socialisation. Familien
3j: Pædagogik
3k: Undervisningsvæsen
3m: Enkelte fags historie og metode
3n: Psykologi. Psykiatri
3s: Folkeminder. Folkekultur. Etnologi
3u: Okultisme. Overtro. Troldom
3-1: Topografi. Rejser
3-2: Historie. Kulturhistorie
3-3: Samfundsforhold. Samfundets institutioner
3-4: Samfundsforhold. Kønsproblematik
3-5: Samfundsforhold. Samfundsklasser. Aldersgrupper
3-6: Biografier (Forfatterbiografier findes i gruppen 4d)
3-7: Billedkunst. Musik
3-8: Teater. Film
3-10: Æstetik. Poetik. Litteraturteori. Litteraturkritik
3-11: Litteraturleksika
3-12: Litteraturhistorie generelt
3-13: Blandede afhandlinger af flere forfattere (Litteraturvidenskab)
3-14: Blandede afhandlinger af enkelte forfattere (Litteraturvidenskab) 
3-15: Litteraturhistorie: Oldtid og middelalder
3-16: Litteraturhistorie: 16. og 17. århundrede
3-17: Litteraturhistorie: 18. århundrede
3-18: Litteraturhistorie: 19. århundrede
3-19: Litteraturhistorie: 20. århundrede
3-19.1: Litteraturhistorie: 21. århundrede
3-20: Regional litteraturhistorie
3-21: Lyrik
3-22: Epik. Fiktionsprosa
3-23: Dramatik
3-24: Andre genrer
3-25: Litteratur/Kønsgrupper
3-26: Litteratur/Aldersgrupper
3-27: Litteratur/Socialgrupper
3-28: Enkelte emner, motiver, temaer, stofområder
3-29: Komparative undersøgelser
3-30: Oversættelse
3-33: Empirisk litteratursociologi
4a: Bibeler. Salmebøger. Antologier/Tekstsamlinger. Ikke-nordisk litteratur
4b: Middelaldertekster. De anonyme genrer f.eks. Folkeviser
4d: Enkelte forfatterskaber efter ca. 1500 samt behandlinger af disse i bogform
Man kan sige at grupperne 1 – 3 hovedsagelig indeholder ”tekster om tekster” mens gruppe 4 hovedsagelig indeholder teksterne selv.
Nu underinddels disse igen ved hjælp af forskellige tegn og tal f.eks.:
-5
-14.2
.1
Typiske gruppebetegnelser eller signaturer kunne således være:
Dansk 3h-5 Pressehistorie i almindelighed
Dansk 2b-14.2 Sprogbrugsanalyse
Dansk 3-10.1 Almindelig æstetik
Og lige et par eksempler mere:
Dansk 4a-1.8 Liturgi. Opbyggelse
Oldnord 4c Skjaldedigtning
Nord 2c-5 Runologi - almen
Svensk 2b-10.10 Retorik
Norsk 4b-16 Folkesagn. Folkeeventyr. Myter
Islandsk 3-12 Litteraturhistorie
Færøsk 2a Ordbøger