Forskergrupper på INSS
- Kommunikationsvanskeligheder
- Pro Talk
- Genrestudier
- Forfatter og fortællestudier
- Scandinavian Cultural and Aesthetic Modernity
- Sprog i tid og kontekst
- Tekstvidenskab
- Danskfagets Didaktik
- Digi-comm. Sensoric Image Science
Kommunikationsvanskeligheder
Kontaktperson: Elisabeth Engberg-Pedersen
Atypisk sprogbrug, sprogtilegnelse og sprogudvikling kan være forårsaget af kognitive eller sensomotoriske vanskeligheder. Forskergruppen har tre hovedmål:
-
at belyse atypiske sproglige færdigheder og atypisk sprogtilegnelse og sprogudvikling og deres konsekvenser for individets kommunikation,
-
at udvikle og undersøge teoretisk motiverede evalueringsredskaber og interventionsprocedurer,
-
at undersøge hvad kognitivt og sensomotorisk forårsaget atypisk kommunikation kan fortælle os om sprog.
Læs mere på kommunikationsvanskeligheder.ku.dk
Pro Talk
Kontaktperson: Mie Femø Nielsen
Forskergruppen beskæftiger sig med professionel interaktion, især den mundtlige kommunikation i arbejdssammenhæng i professionel praksis. Gruppen arbejder forskningsbaseret og i dialog med de virksomheder og institutioner, som giver mulighed for at kigge indenfor. Målet er at generere viden, som kan florere og blive debatteret i forskningssamfundet, og som kan blive formidlet til relevante, professionelle aktører, hvor denne viden kan omsættes til (forbedret) praksis i form af mere effektive og tilfredsstillende interaktionsformer på arbejdspladsen.
Læs mere på http://protalk.ku.dk/
Genrestudier
Kontaktperson: Sune Auken
Forskergruppen arbejder med udgangspunkt i alle danskfagets tre centrale discipliner, litteratur, sprog og medier. Ved at sætte fokus på et begreb, der har en vid udbredelse i både dagligsprog, kultur og videnskab, arbejder gruppen på tværs af etablerede disciplingrænser, men samtidig uden at forlade hvert enkelt disciplins kernefaglighed.
Læs mere på http://genrestudier.ku.dk/
Forfatter- og fortællestudier
Kontaktperson: Poul Behrendt
Blandt de forskningsfelter, gruppen ønsker at opdyrke, er teorien om dobbeltkontrakten, der begrebsliggør en forfatters intenderede og tidsligt forskudte dobbelthed i spørgsmålet om skriftens henvisningskarakter. Et andet er genrehybriden autofiktion, hvor tidsforskydningen er afløst af et simultant performativ, der transcenderer grænserne mellem fiktivt og faktisk. Et tredje felt udgøres af upålidelighedsbegrebet, der traditionelt anvendes primært i forhold til førstepersonsfortællere.
Læs mere om forskergruppens projekter og aktiviteter
Scandinavian Cultural and Aesthetic Modernity
Kontaktperson: Jan Rosiek
Forskergruppen fokuserer på forbindelser mellem de skandinaviske kulturer og udlandet. Det kan dreje sig om sammenligning af parallelle fænomener, men også om hvornår og hvordan hvilke skandinaviske fænomener har gjort sig gældende i udlandet, samt hvornår og hvordan hvilke udenlandske kulturer har påvirket og forvandlet de skandinaviske kulturer. Et geografisk baseret områdestudium kombinerer forskellige fagområder.
Læs mere om gruppens forskning
Sprog i tid og kontekst
Kontaktperson: Dorthe Duncker, Bettina Perregaard
Forskergruppen undersøger sprog i konkrete kommunikationsprocesser, idet sprog altid frembringes i en bestemt sammenhæng, af bestemte personer og på et bestemt tidspunkt. Gruppen interesserer sig både for tale og skrift, sprog blandt børn og voksne, blandt sociale fler- og mindretal, moderne og ældre dansk. Således inddrages ikke bare det strengt verbalsproglige, men også bl.a. tegninger, billeder, layout, stemmeføring, gestik og performance så længe det er med til at organisere kommunikationsprocessen for de involverede parter.
Læs mere på http://langtic.inss.ku.dk/
Tekstvidenskab
Kontaktperson: Johnny Kondrup
Ordet tekstvidenskab skal forstås som en dansk pendant til det engelske »Textual Scholarship« og fungerer som en samlebetegnelse for flere, indbyrdes beslægtede discipliner:
- Editionsfilologi (dvs. videnskaben om udgivelse af litterære værker og dokumenter)
- Bog- og mediehistorie (mere specifikt tekstmediernes historie)
- Digital tekstteori
- Litteratursociologi
- Biblioteks- og læsningshistorie
Forskergruppen i Tekstvidenskab indbefatter forskere fra den sproglige såvel som den litterære side af Danskfaget - og er åben for medieforskere, der interesserer sig for tekstmedier.
De fleste af gruppens medlemmer har en sociologisk og materiel tilgang til tekster. Den sociologiske tilgang indebærer, at de anskuer en tekst som et krydsningspunkt mellem tilblivelses- og virkningshistorie, mellem produktion og reception, oftest som et resultat af flere krydsende eller samarbejdende intentioner. Den materielle tilgang indebærer, at forskerne særligt interesserer sig for de medbetydninger, som det tekstbærende dokuments udformning (fx bogens typografi, format, omslag og illustrationer eller den elektroniske udgaves design og hyperlinks) kan give en litterær tekst.
Læs mere på http://tekstvidenskab.inss.ku.dk/
Danskfagets Didaktik
Kontaktperson: Tina Høegh, Line Hjorth Christensen, Svend Skriver
Forskergruppen ønsker at styrke forskning i den fagdidaktiske dimension af danskfaget. Det er samtidig målet at videreudvikle fagdidaktisk forskning mere bredt inden for de humanistiske fag for at understøtte ’den gode undervisning’ inden for hele uddannelsessystemet, herunder også på universitetsniveau. Gruppen definerer sine overordnede interesser i tre kerneområder: Forskning i Danskfagets didaktik, Humanistisk fagdidaktik, Æstetisk læring samt Museologi.
Læs mere om gruppens forskning
Digi-Comm. Sensoric Image Science
Kontaktperson: Bent Fausing
Deltagere og forskningsprojekttitler:
- Ph.d.-stipendiat Merete Carlsons projekt: "Berørt og bevæget. Kropslige tilgange til samtidens mediekunst".
- Lektor, ph.d. Bent Fausings projekt: "Skærmens samfund. Den tynde hud".
- Postdoc Anna Mrozewiczs projekt: "Østblok noir. Forestillinger om 'Østeuropa' i dansk litteratur, essayistik, film og billedkunst ca. 1980 - 2009"
- Ph.d. stipendiat Louise Yung Nielsens projekt: Unge, krop og digital æstetik (DPU)
- Adjunkt, ph.d. Mogens Olesens projekt: "Mediernes overlevelse. Tale, trykkepressen og internettet som selektionsmekanismer i den kulturelle evolution".
Læs om gruppens seminar- og konferenceaktiviteter
Om forskningsemnet - og dets relevans for Instituttet og samarbejde med andre:
Udviklingen af de nye medier er eksplosiv og ændrer markant grundlaget for æstetisk erfaring og identitetsdannelse. Medieæstetisk analyse i dag skal være på forkant med, hvordan vi sanseligt og erfaringsmæssigt bliver udfordret og involveret i det digitale medielandskab. Vi møder hver dag sansepåvirkninger i kommerciel og ikke kommerciel æstetik, der på kompleks vis inddrager hele vores kropslige, sensoriske og emotionelle kapaciteter, og det er en stor nødvendighed for faget at kunne analysere kuturfænomener på alle planer i disse kategorier.
Sammenhængen mellem Bent Fausings og Merete Carlsons forskning og deres tilknytning til dels NordForsk netværket (CUI, Culture of Ubiquitious Information) og til det internationale forskningsprojekt Sensoric Images and New Technology in Digital Culture - Sensoric Image Science (som Bent Fausing er leder af) sikrer, at der på INSS er mulighed for en højtkvalificeret indsigt i den aktuelle udvikling af de nye medieæstetikker og deres teknologier og teorier på alle niveauer af instituttets undervisning: grunduddannelsen (Medieanalyse 1-3), Bachelor, OB (emner som: 'Hvad er et billede?', 'Æstetik og visuel kommunikation i de Nye Medier' og 'Mediekunst og kropslighed'), ph.-d-kurser og specialevejledning.

