INSS > Forskning > Forskergrupper > Danskfagets Didaktik

Danskfagets Didaktik

Deltagere

Line Hjort Christensen, Tina Høegh, Svend Skriver, (ledere), Frans Gregersen, Annemette Hejlsted, Marianne Johansen, Finn Hauberg Mortensen, Bettina Perregaard, Erik Skyum-Nielsen.

Forskning

Danskdidaktisk forskning: løsninger og overvindelse af udfordringer
De humanistiske fag er over en bred kam udfordret af den vidensøkonomiske tænkning. Fra politisk hold stilles der i dag kontante krav om nytteværdi og anvendelighed. Det er centralt, at fagene selv spiller ud i forhold til den nye kontekst og gentænker deres grundlag på egne præmisser.

På Center for Danskfagets Didaktik vil forskerne kunne tage udgangspunkt i dansk-didaktisk forskning og afsøge løsninger på de store udfordringer, som danskundervisningen står overfor. Der vil blive arbejdet på at nytænke danskfaget ved at forske i, hvordan fagets bredde, der i praksis ofte opleves som en særlig vanskelig didaktisk udfordring af såvel dansklærere som elever, systematisk kan udnyttes som en didaktisk styrke.

Didaktiske udfordringer for humanistiske fag
På baggrund af den danskdidaktiske forskningsindsats arbejdes der med at udpege de generelle didaktiske udfordringer, som de humanistiske fag konfronteres med, og afsøge mulige løsningsmodeller, der kan bidrage til at kvalitetssikre og videreudvikle den gode undervisning (jf. Institutkontraktens Mål 12 og 14). Det gøres ved at gå i dybden med ofte tilbagevendende problemer, som man møder i arbejdet med at koble fag og didaktik og ved i forlængelse heraf at opstille praktisk anvendelige løsningsforslag. Center for Danskfagets Didaktik vil dermed ikke kun bidrage til en fagdidaktisk nytænkning af danskfaget, men også understøtte fagdidaktiske gentænkninger og fornyelser af de humanistiske fagområder. Dette arbejde vil i meget høj grad kunne profitere af centrets forskningsindsats inden for danskdidaktik og æstetisk læring.

Danskfagets balancering af faglig bredde og dybde samt redskabs- og dannelsesfag
Den moderne underviser skal være en veluddannet fagspecifik generalist med udpræget evne til at arbejde på tværs med alle andre fagdiscipliner. Balancen mellem stor faglig viden i kombination med et veludviklet overblik, med kreativitet og samarbejdsevne er fælles for alle fags undervisere, men danskfagets placering i det primære og sekundære uddannelsessystem er enestående, ligesom størrelsen og bredden i fagligheden på INSS giver fundament til at kunne støtte, især andre humanistiske fag. INSS' forskningsbredde afspejler danskfaget i praksis, fra dansk som andetsprog og fremmedsprog, lingvistik, sprog- og litteraturhistorie, klasserumsstudier, kønsstudier, individets sproglige udvikling og interaktion, audiologopædi og læseforskning, til kommunikationsvidenskab, videre til litterære metoder, til kritik og æstetik, sansning, tolkning og til medie- og filmvidenskab.

Danskfaget anvendes som både receptivt og produktivt redskabsfag for andre fag i uddannelsessektoren, idet det skal udvikle elevers og studerendes reception bredt forstået: deres læse-, forståelses- og tolkningsberedskab, og deres produktive kompetencer: skrivning og viden om skriftkulturer og normer, talegenrer og retorik, visuelt fremført eller mediebåret.

Samtidig er Dansk et stort kunst-, historie- og kulturbærende fag. Centret tager denne udfordring mellem bredde, dybde, kompetence og dannelsesfag op og forsker i muligheder og løsninger for undervisningen. Det indebærer bl.a. for centret, at en vigtig opgave bliver efter- og videreuddannelse i tæt tilknytning til forskningen og videreudvikling af fagdidaktiske løsninger i praksis (jf. Institutkontraktens Mål 23). Underviserprofessionen i enhver afspejling skal vinde af basisvidenskabernes indsigter på en måde, den enkelte lærer kan rumme.

Æstetisk læring og museologi 
Endelig er centrets kerneforskningsområde æstetisk læring og museologi; vægten lægges på læring som handling og skabelsesproces og på koblingen af kognitive og kreative læringstilgange på tværs af danskfagets mange delområder. Forskningsfeltet relaterer sig specifikt til genstande, samlinger, udstilling og kuratering, hvor formålet både er at etablere museologi som nyt delområde af dansk og at styrke danskfagets eksisterende visuelle og materielt kulturelle aspekter (jf. Institutkontraktens Mål 21). Mere bredt åbner området sig mod undersøgelser af dansk som et fundamentalt æstetisk betydningsskabende fag, hvor 'det æstetiske' indbefatter såvel hverdagslivets som litteraturens og kunstens erkendelsesformer, herunder også design og arkitektur.

Ud fra eksperimenterende læringsformer, som sætter personligt forankret og handlingsorienteret læring højt, er det formålet at udvikle og undersøge fagdidaktiske greb mellem viden/erkendelse og kreativitet/forestilling, mellem det sansemæssige og det meningsmæssige, iagttagelse og tolkning. 

Mens æstetisk læring endnu er et forholdsvist underbelyst område i det danske uddannelsessystem og i fagdidaktikken, har museologien siden 1970'erne efterhånden konstitueret sig som tværfagligt metodefelt på universitetsniveau; centret vil arbejde for at æstetisk læring og museologi også synliggøres og integreres i gymnasiesammenhænge, hvor det bl.a. er oplagt i forhold til AT studieelementet.

Herhjemme er en forskningsbestemt interesse for museologi og museumsdidaktik især kommet fra kunsthistorie, etnologi, antropologi og historie. Med museologiens forankring på INSS åbnes der for udviklingen af en kommunikativt orienteret fagdidaktik, som afsøger og underbygger korrespondancer mellem genstandskultur og sprogkultur/litteratur, materialitet og immaterialitet, iagttagelse og italesættelse. Forbindelsen lægger op til en lang række af samarbejdsmuligheder inden for og uden for universitetet; foruden andre lignende centerdannelser på humanistiske og naturvidenskabelige fag, er museer, arkiver og biblioteker oplagte steder at bygge bro til, hvor flere fælles aktiviteter allerede er igangsat på forsøgsbasis