INSS > Forskning > Forskergrupper > Sensoric images projekter

Forskergruppens projekter 

Merete Carlsson: "Berørt og bevæget. Kropslige tilgange til samtidens mediekunst".

Informations- og kommunikationsteknologi omgiver os i stigende grad. Vi bærer mobiltelefoner og iPods tæt på kroppen, vi er forbundet med trådløse netværk, vi overvåges og aflæses af IT, og derved interagerer vi konstant med computergenerede dimensioner af tid og rum. Dette har konsekvenser for vores forståelse af æstetisk erfaring og af kropslighed. I samtidens mediekunst problematiseres den menneskelige krop som afgrænset størrelse, og vi må derfor gå bort fra distinktioner som beskuer/værk og krop/teknologi og i stedet analysere de nye nuancer i de relationer, vores kroppe involveres i via de nye medier.

Bent Fausing: "Skærmens samfund. Den tynde hud".

Der er skærme overalt i samfundet. Det er vanskeligere at finde et rum uden end et med en skærm. Hvad betyder det, at vi får oplevelser, affekter og interaktioner via skærme? Hvordan er skærmens æstetik og hvilke sensoriske eller perceptuelle billeder dannes i dialog med beskuerens indre billeder? Hvordan er i det hele taget den sanselige og sensoriske involvering og relatering via skærme? Det er de centrale spørgsmål for projektet. Projektet inddrager fire konkrete eksempler på skærme - fotografiet (en fortsættelse af bogsiden, spejlet og maleriet), tv (tv- og netreklamer for mobiltelefoner som eksempel), mobiltelefonens display og computerskærmen (netdesign, sociale netværk), der kulturhistorisk er forankrede i bestemte epoker, den mekaniske industrialisering i 1800-tallet og den digitale industrialisering nu.

Anna Mrozewicz: "Østblok noir. Forestillinger om 'Østeuropa' i dansk litteratur, essayistik, film og billedkunst ca. 1980 - 2009"

Med udgangspunkt i såkaldt imaginær geografi og kritisk kulturgeografi er det ønsket at redegøre for danske forestillinger om og forandringer i forståelsen af 'Østeuropa' i sidste del af den kolde krig, op igennem halvfemserne og frem til i dag. Et signifikant spørgsmål er, hvorledes det fjerne 'Østeuropa' er rykket nærmere hos yngre danske kunstnere i perioden efter Murens fald, og især efter EUs østudvidelse. Mangel på tydelige grænser i den globaliserede verden post-1989, kendetegnet ved en mulighed for friere bevægelse og symmetrisk udveksling i begge retninger, har åbnet for nye identitetsmæssige spørgsmål, hvilket kommer stærkt til udtryk i den nyere litteratur og kunst om 'Østeuropa'.

Det er især i forhold til de unge kunstneres billeddannelser og oplevelser af 'Østeuropa', koncentreret ikke kun om en intellektuel (som det var tilfældet tidligere), men også kropslig, sanselig og emotionel erfaring, ofte forankret i de nye, digitale mediers muligheder, at en medieæstetisk analyse der tager hensyn til disse dimensioner er relevant og tiltrængt.

Louise Yung Nielsen: Unge, krop og digital æstetik (DPU)

Unge og krop er en problematik, som gentagne gange er blevet taget op af en lang række ungdoms- og kønsforskere. At den digitale ramme i højere og højere grad sætter scenen for de unges sociale liv er dette projekts udgangspunkt. Denne digitale brydningstid påkræver netop en undersøgelse af denne problematiske relation mellem unge og krop. De sociale digitale platforme genererer nye samværsformer, som især de unge tager til sig. Jeg ønsker således i dette projekt at undersøge, hvad der sker med de unges relation til kroppen i en digital sammenhæng.

Mogens Olesen: "Survival of the Mediated: Speech, the printing press and the internet as selection mechanisms in cultural evolution".

Projektet behandler mediehistorien ud fra et evolutionært perspektiv, hvor medier anskues som selektionsmekanismer i en kulturel evolution. Den implicitte antagelse er således, at evolution ikke kun er et biologisk fænomen, men også gælder kulturelle forhold, heriblandt medier. I biologien kan selektion variere fra at ske efter tilfældige kriterier, dvs. blindt, til at være påvirket af den enkelte organismes handlinger. Der eksisterer lignende selektionsvariationer mellem forskellige mediesamfund. I mundtlige samfund er muligheden for at organisere sig i og forstå sin omverden således indskrænkede og i den sammenhæng 'blind'. Mediehistorien har siden hen udviklet sig mod en stadig større individuel påvirkning, især med de digitale medier