Lingvistik – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

INSS > Forskning > Lingvistik

Forskning i Lingvistik

Lingvistik beskæftiger sig med sprog generelt snarere end med enkeltsprog, men råmaterialet til sprogvidenskabelige teorier er beskrivelser af enkeltsprog. Undertiden drejer det sig om sprog der ikke forskes i ved andre institutter på fakultetet. I øjeblikket forskes der bl.a. i døves tegnsprog.

Lingvistisk forskning omfatter bl.a. fonetik og fonologi (lydlære) og ords og sætningers opbygning og betydning (grammatik). Forskningen inddrager analyse af sætninger og mindre tekster på enkeltsprog, interview med sprogbrugere om deres sprog, statistiske undersøgelser af store tekstsamlinger, sammenligninger af enkeltfænomener i hundredvis af sprog og eksperimenter. Formålet er at besvare spørgsmål som de følgende:

  • Hvordan er de enkelte sprog opbygget?
  • Hvad er grænserne for sproglig variation, og hvorfor?
  • Hvilke egenskaber ved det sproglige input er bestemmende for perceptionen og forståelsen af sprogligt udtryk og indhold?
  • Hvori består de neurale, kognitive og sociale forudsætninger for sprog?
  • Og omvendt: Hvad kan studiet af sprog fortælle os om hjernen, kognition og kommunikativ interaktion?
  • Hvilke generelle lovmæssigheder styrer sprogforandring over tid, og hvorfor?
  • Hvordan tilegner man sig sprog som modersmåls- eller andetsprogstalende?

Lingvistisk forskning kan også tage udgangspunkt i et samfundsmæssigt eller individuelt problem som involverer sprog. Det kan fx være forbedring af undervisning af børn med forskellige vanskeligheder, sprogtestning eller menneskers brug af computere. I øjeblikket forskes der ved instituttet i børn med autismes sprog for at belyse forholdet mellem kognition og sprog og for at undersøge hvor man kan gøre en speciel indsats i undervisningen af børn med autisme.

Lingvistisk viden er desuden nyttig ved udviklingen af hensigtsmæssige materialer til brug for undervisningen i modersmålet og fremmedsprog, og i taleteknologiske sammenhænge. Dette forudsætter en meget omhyggelig analyse af menneskelige sproglyde, ikke bare udtalen af enkeltord, men udtalen af ord og sætningsmelodi i sammenhængende sætninger. På instituttet forskes der i øjeblikket dels i udtalevariations betydning for sprogholdninger og sprogforandring, dels i sammenhængen mellem sætningsmelodi og grammatiske og pragmatiske egenskaber ved sprog. 

Lingvistisk viden er videre af afgørende betydning for forståelsen af afasi (sprogdefekt forårsaget af hjerneskade). På instituttet forskes der i øjeblikket i samarbejde med hjerneforskere fra andre fakulteter ved Københavns Universitet i den neurale basis for grammatik med henblik på udvikling af metoder til diagnose og sidenhen behandling af såkaldt agrammatisk afasi (defekt i evnen til at producere og forstå grammatik).

Grupper og projekter