Ny ph.d.-afhandling anviser nye inkluderende veje for gymnasiets (stx) danskfaglige undervisning i de skriftlige prøvegenrer kronik og essay – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

INSS > Nyheder > Ny ph.d.-afhandling an...

05. december 2016

Ny ph.d.-afhandling anviser nye inkluderende veje for gymnasiets (stx) danskfaglige undervisning i de skriftlige prøvegenrer kronik og essay

Anne Smedegaard forsvarede den 27. oktober sin ph.d.-afhandling ”Genrer som rammer. Et genreanalytisk studie af institutionelle skrive- og eksamenspraksisser i det almene gymnasiums danskfag med afsæt i en diskussion af pragmatisk genreteori.”

Afhandlingen viser, at de nuværende prøveformer for skriftlig dansk i stx, kronik, essay og litterær artikel, som blev indført med gymnasiereformen i 2005, ikke blev fulgt af klare begrebsdefinitioner i ministeriets vejledende dokumenter. Ministeriet forsømmer at eksplicitere det genreteoretiske og –pædagogiske grundlag for dokumenterne og argumenterer ikke for valget af kronik, essay og litterær artikel som særligt danskfaglige genrer, ligesom de ikke definerer dem konkret. Gymnasielærerne mangler dermed materiale at undervise i de elementer, genrerne består af, samt at evaluere elevernes stile ud fra. Eleverne antages selv at kunne aflæse genrekravene gennem de eksempeltekster, der undervises efter, og lærerne tilbyder i deres opgave-feedback ulige instruktion i, hvordan eleverne kan skrive deres fremtidige opgaver mere genreadækvat. Højtbedømte stile gives mere motiverende handlingsanvisende anbefalinger ang. opfyldelse af genrekravene end de lavtbedømte stile, hvis feedback er overvejende negativ med fokus på sproglige fejl. Dermed fastholdes i følge Smedegaard en strukturel ulighed, som gør, at elever ikke tilbydes lige hjælp og vilkår for at tilegne sig de sproghandlinger, som prioriteres i skolens genrer.

Formål, data og genreteori
Afhandlingens hovedformål er at afdække lærernes, elevernes og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings forståelse og anvendelse af prøvegenrerne kronik og essay i gymnasiet, hvor genrerne gives magt som eksamensgenrer, samt at beskrive dynamikkerne mellem de institutionelle lag. Til undersøgelsen af, hvordan genrerne sættes i spil i praksis, er der indsamlet et større datamateriale på fire forskellige gymnasier i Storkøbenhavn, hvor Smedegaard har fulgt 40 elever og fire lærere over en treårig periode og bl.a. indsamlet 630 danske stile, skriftlig feedback på 456 stile, spørgeskemaer fra de 40 elever samt 31 interview med lærere og elever. Analysen af ministeriets vejledende dokumenter baseres på 17 dokumenter udgivet mellem 2006 og 2014. I analysen af elevernes måder at konstruere genrerne på analyseres i alt 31 elevessay og -kronikker, der alle enten har fået en høj eller lav karakter samt slutfeedback.
Disse analyser fokuserer på elevernes konstruktion af afsenderstemmer og modtagerpositioneringer. I afhandlingens genreteoretiske diskussion placeres sådanne stemmemarkører centralt og der argumenteres for, at genrebeskrivelser af relevante afsender- og modtagerpositioneringer har store genrepædagogiske potentialer. Stemmemarkører viser, hvilke identiteter vi konstruerer til os selv og vores modtagere i de tekster, vi skriver. Når vi vælger en genre, så vil der følge en forventning med til, hvordan vi agerer og skaber dialoger og relationer i vores tekster. I afhandling udgør dette én ud af fem centrale deldefinitioner af et pragmatisk genrebegreb.

Nye forslag om genreundervisning og feedback i gymnasiet
Smedegaards opgave- og feedbackanalyser resulterer i detaljerede beskrivelser af de to eksamensgenrer,  kronik og essay, samt angivelser af en række genreadækvate og genrekonstituerende måder at anvende stemmemarkører i de to genrer. Smedegaard foreslår at anvende disse definitioner som et pædagogisk redskab og med dem at undervise i de genrekonstituerende træk. Dermed ekspliciteres genrekrav og bedømmelseskriterier, fremfor at de blot bliver anvendt udefineret i prøveevalueringen. Smedegaard betoner, at disse beskrivelser er i tråd med og udbygger de få konkrete anvisninger ministeriet giver ang. brug af retoriske spørgsmål, stemmemarkører og refleksion over skriveprocessen samt ang. kronikkens overordnede struktur.

Derudover formulerer Smedegaard bl.a. konkrete forslag om:

  1. tværfaglig undervisning med inddragelse af historiske eksempeltekster mhp. diskussion af genrers historicitet og indbyrdes dialogiske relation; 
  2. skrivelaboratorier;
  3. udnyttelse af elevernes mundtlige sproghandlinger som kim til deres skriftlige genrebeherskelse;
  4. langt større brug af teksteksempler – både eksempler på de tre prøvegenrer og på andre relevante, professionelle genrer. Der lægges op til, at man bør læse og analysere sådanne tekster som en del af pensum samt undervise i, hvordan genrer fungerer som typificerede rammer for social handling og som specifikke, ideologisk funderede fællesskabers normer for handling. I en sådan undervisning vil det være helt naturligt at eksplicitere de danskfaglige normer og underliggende fællesforståelser, som Smedegaard argumenterer for i høj grad genkendes uden at fremhæves eksplicit i den nuværende danskfaglige praksis samt i de retningskorrigerende vejledende dokumenter.