Analyse af Jorge Luis Borges' parodiske gudsbevis "Argumentum Ornithologicum" med fokus på dets forhold til Anselms ontologiske gudsbevis. Udover forholdet til gudsbeviset som genre diskuteres en filosofisk forudsætning i form af Berkeleys radikale idealisme og det demonstreres, hvordan matematikken elegant inddrages i konstruktion af et argument, der ikke så nemt lader sig gendrive til trods for den oplagt humoristiske og legesyge tone.