På dansk kan vi placere et element der relationelt hører til i en underordnet sætning, i førstepositionen i en overordnet sætning, f.eks. "De handsker tror jeg du køber". Fænomenet kendes som sætningsknude, og kan ses som et eksempel på det tværsproglige fænomen langdistanceafhængighed. Der er imidlertid en skævfordeling i hvilke typer af sætningsknuder man kan observere, og nogle af de underrepræsenterede typer virker intuitivt unaturlige, f.eks. de fleste sætningsknuder med adverbiel ledsætning: "*De handsker besvimer jeg hvis du køber". Der findes en del teorier der forsøger at forklare hvorfor visse langdistanceafhængigheder opleves som unaturlige (f.eks. Deane, 1991; Erteschik-Shir, 1982; Van Valin, 1995). I foredraget diskuterer jeg nogle af disse teorier i lyset af egne og andres eksperimenter med hvordan langdistanceafhængigheder processeres "fra venstre til højre". Processeringsdata gør det muligt at evaluere, specificere og revidere nogle af de psykolingvistiske forslag der har knyttet sig til tidligere teorier. Jeg foreslår at visse sætningsknuders oplevede unaturlighed skyldes problemer der opstår i udførslen af en generel processeringsstrategi der relaterer et fremflyttet element til det førstkommende verbum.